- Ved indtag af 5g dagligt, bidrager HPMC til vedligeholdelse af normal niveau af kolesterol i blodet.
- Ved indtag af 4g HPMC i forbindelse med et måltid, bidrager HPMC til at holde blodsukkeret stabilt efter måltidet.
]]>
Mange oplever især om vinteren at være træt, mangle energi og være i dårligt humør. Det kan være tegn på, at niveauet af D3-vitamin er lavt. Ved at få taget en blodprøve hos din læge, kan du hurtigt får svar på, om du mangler Vitamin D3. Måden man undersøger, om D-vitaminniveauet er lavt, er ved at måle (blod)plasma 25-OH-D-vitamin - altså koncentrationen af D-vitaminer i plasma, målt i nanomol per liter (nmol/l).
I Danmark bruges der følgende inddelinger for mangeltilstande af D-vitamin:
75 nmol/l er iIfølge overlæge Jens-Erik Beck Jensen, Hvidovre Hospital, et optimalt niveau for at give en bred og gavnlig effekt på den generelle sundhed.
Vitamin D3 er en af de vigtigste vitaminer, som vedligeholder vores immunsystem. Faktisk er D-vitamin helt afgørende for, at dit immunsystem virker. Det er nemlig sådan at, immunsystemet består af en masse forskellige immunceller, som beskytter os mod sygdomme. Man kan dele dem op i to forskellige slags immunceller: Makrofager og T-celler.[1]
Mængden af D-vitamin i blodet er fuldstændigt altafgørende for, om dit immunsystem kan bekæmpe bakterier, vira og andre infektioner.
Makrofager fungerer ligesom små automatiske robotstøvsugere, som konstant spiser alle de fremmedlegemer og cellerester, de støder på. De er en del af det medfødte immunsystem. T-cellerne derimod er højt specialiserede kamp- og forsyningsceller, som først bliver aktiveret ved hårdføre bakterier eller vira, som fx. lungebetændelse eller influenza. T-cellerne er en del af det adaptive og lærende immunsystem. De er i blodbanerne, men kan ikke registrere fare før en makrofag viser T-cellen, at den har fundet noget mistænkeligt.
Derefter deler T-celler sig og bygger en “hær” af specialiserede T-celler, som er trænet i at opspore og udrydde alt i kroppen, som indeholder de bakterier eller vira, som makrofagen viser. Herefter bliver informationerne gemt i den immunologiske hukommelse, så immunsystemet er forberedt til næste møde med bakterien eller virussen, hvorefter de pågældende T-celler dør.
Og netop i T-celleforsvaret er D-vitamin helt afgørende. T-cellerne kan nemlig slet ikke aktiveres uden D-vitamin. Den første antenne, som T-cellen åbner i sin væknings-eksplosion, er vitamin-D-receptoren. Dvs. når T-celler går i gang med at blive aktiveret, så skal den have D-vitamin, ellers stopper vækningsprocessen. Er der ikke tilstrækkeligt med D-vitamin i blodet, bliver T-cellerne ikke vækket. Er derimod tilstrækkeligt med D-vitamin i blodet forvandles den inaktive T-celle til enten en dræbermaskine, som bekæmper syge og inficerede celler, eller til en aktiveringsmaskine, som aktiverer andre immunceller.
Mængden af D-vitamin i blodet er derfor fuldstændigt altafgørende for, om dit immunsystem kan bekæmpe bakterier, vira og andre infektioner.
Udover at sikre immunsystemets funktion sørger D3-vitamin også for at opretholde en passende kalk-fosforbalance i blodet og fremmer samtidig dannelsen af knoglevævet, ved at hjælpe kroppen med at optage calcium. Det er bl.a. derfor lovpligtigt, at kalk-tilskud skal indeholde Vitamin D3.
Vitamin D3 er også kendt som solskinsvitaminet, da vitamin D3 dannes i huden, når solen rammer huden. Derudover findes vitamin D3 også i fed fisk som fx laks, sild og makrel, og kan selvfølgelig også tages som vitamin D3 tilskud. D3-vitamin findes både vegansk (plantebaseret) og udvundet af fåreuld (lanolin). Men hvilken metode er bedst?
DR’s Sundhedsmagasin lavede i 2016 et lille forsøg, for at finde ud af, hvilken kilde til vitamin D3, som var bedst. I forsøget testede DR 37 deltagere fra rejsebureauet Spies. Her målte de deltagernes plasma 25-OH-D-vitamin niveau før forsøgets start. Blodprøverne viste, at 16 af de 37 ansatte manglede vitamin D3, og dermed havde et niveau under 50 nmol/l. Derefter blev de 16 deltagere, som manglede vitamin D3, opdelt i 3 grupper:
Forsøget løb over 14 dage.
Resultatet af forsøget viste, at efter 14 dage havde 11 ud af de 16 deltagende, fået et niveau af vitamin-D3 på 50 nmol/l eller derover, og nu ikke længere var i underskud. De to grupper, som klarede sig bedst, og hvor man så den største stigning i niveauet af vitamin D3, var hos kosttilskudsgruppen og solskinsgruppen.
Faktisk nåede 2 ud af de 16 et Vitamin D3 niveau på 75 nmol/l, som ifølge overlæge Jens-Erik Beck Jensen, Hvidovre Hospital, er et optimalt niveau for at give en bred og gavnlig effekt på den generelle sundhed. De to deltagere havde været på 14 dages solferie.
Sol virker altså umiddelbart som den bedste løsning. Problemet er dog, at vi i Norden ikke får sol nok i vinterhalvåret, da der er meget få solskinstimer. Hvis man derfor vil benytte solen til at få vitamin D3 nok, skal man i sommerhalvåret sørge for at bygge et lager op. Og her opstår den næste udfordring. For når man opholder sig i solen, er det anbefalet at bruge solcreme og være delvist tildækket for at beskytte huden mod solens skadelige stråler, som kan føre til hud- og modermærkekræft. Men en solcreme med solfaktor 15+ blokerer for mere end 99% af dannelsen af vitamin D3 i huden.[2] Og huden kan derfor ikke danne og opbygge det nødvendige lager.
Et tilskud af vitamin D3 er altså den bedste og mest stabile måde at få dækket sit daglige behov af vitamin D3 på året rundt.Dette er også konklusionen i DR’s Sundhedsmagasin om D-vitamin mangel. Du kan se hele programmet her: https://youtu.be/ZMmce4TF7ZE
Hvis du er i tvivl om, hvordan du finder det bedste tilskud kan du læse vores artikel "Hvilke vitaminer er bedst? - Forstå din label"
ORDLISTE:
Kilder:
[1]Københavns Universitet - nyheder og forskning: https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2010/2010.3/dvitamin/
[2] Sundhed.dk: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/endokrinologi/tilstande-og-sygdomme/knoglevaev-og-vitamin-d/d-vitamin-mangel/
[3] Bloddonor.dk: https://bloddonor.dk/wp-content/uploads/2015/02/Hvad-bestaar-blodet-af.pdf
Videnskab.dk: https://videnskab.dk/krop-sundhed/d-vitamin-er-immunforsvarets-batteri
]]>I Danmark har vi meget klare regler for, hvilke informationer emballagen til fødevarer og kosttilskud skal indeholde. Disse regler bliver løbende reguleret i takt med ny viden, nye typer af produkter og senest i forbindelse med en tilpasning til den europæiske standardisering.
Etiketterne på kosttilskud indeholder altid 4 elementer:
Pligtteksten er faste formuleringer, som skal stå på alle kosttilskud. Den er til for at sikre, at forbrugeren anvender og opbevarer produktet rigtigt. Det er fx. “opbevares uden for små børns rækkevidde”, eller “kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost”.
Måske tænker du, jamen er indholdet og ingredienserne ikke det samme? Jo næsten, men det skal listes på to forskellige måder og indeholde forskellige informationer.
Indholdet, eller nærmere bestemt Næringsindholdet, er en tabel over de næringsstoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, som produktet indeholder. Det kan altså være vitaminer, mineraler, urter, proteiner, aminosyrer osv. Her er næringsstofferne listet med mængde og RI% pr. dagsdosis.
Ingredienslisten derimod er en liste over alle de ingredienser, som produktet indeholder. Dvs. både næringsstoffer, eventuelle fyld- og bindemidler/konsistensmidler, farvestoffer, konserveringsmidler og overfladebehandlingsmidler. Ingredienserne er ofte en lang liste, hvor ingredienserne skal være listet i rangeret orden efter størst mængde. Derfor står den ingrediens, produktet indeholder mest af, først. Derudover er allergener skrevet med fed, for at øge synligheden.
Mange har måske allerede lagt mærke til, at vitaminerne og mineralerne ikke altid står først, men at tilsætningsstofferne ofte gør. Dette skyldes, at mange næringsstoffer ikke fylder særligt meget, og derfor er man nødt til at tilsætte fyldstoffer for fx at kunne lave en tablet.
Når man ser på en (nærings-) indholdstabel er navnet på næringsstoffet, mængden og RI% listet. Afhængigt af hvilket vitamin eller mineral, der er tale om, vil mængden være opgivet i enten mg, mcg eller µg. Alt sammen måleenheder for vægt og er således:
µ er det græske bogstav “My”, og 1 mcg = 1 µg. Der finder altså to forskellige måder at skrive mikrogram på.
Derudover bruges der også IU (I.E.), som står for International Unit. Denne måleenhed bruges sjældent og oftest ifm. vitaminerne A, E og D. For A-vitamin gælder fx. at 1 IU er 0,3 mcg af retinol eller 0,6 mcg af betacaroten, og enheden er altså afhængig af vitamin-kilden. Derfor er den meget svær at sammenligne og er faktisk ulovlig at bruge i Danmark.
Referenceindtaget, som forkortes RI, er en værdi, som skal gøre det lettere for forbrugerne at sammenligne indholdet af næringsstoffer i forskellige produkter. Det er fastsat ud fra et slags gennemsnit, af det indtag en voksen har af vitaminer og mineraler dagligt. RI% angiver hvor stor en procentdel af næringsstoffer, man får ved at tage kosttilskuddet i forhold til, hvad en gennemsnitsperson spiser og drikker på en dag.
RI-værdier skal anvendes som et redskab til at sammenligne næringsindholdet i kosttilskud i forhold til ens øvrige daglige kost.
De første gennemsnit blev udregnet af USA under 2. Verdenskrig, hvor man ville sikre, at soldaterne, der blev sendt til Europa, undgik de samme mangelsygdomme, som man oplevede under 1. Verdenskrig. I dag ved man dog, at folk har meget forskellige behov for vitaminer og mineraler, da fx. ældre optager næringsstoffer dårligere, mænd, kvinder, børn og unge har forskellige behov, og da sportsfolk bruger flere næringsstoffer fordi, de har en højere forbrænding og udsætter kroppen for stress. Lige så vel betyder ens kostvaner alt ift. hvilke vitaminer og mineraler man får dagligt.
RI er derfor IKKE en anbefaling eller et mål for den mængde af vitaminer og mineraler, der skal indtages dagligt. RI er blot et sammenligningsredskab for forbrugeren. Det er fx let at forholde sig til, at et produkt, der indeholder 25 % af referenceindtaget for vitamin C, indeholder mere vitamin C end et produkt, der indeholder 15 % af referenceindtaget. RI-værdierne skal dermed anvendes som et redskab til at sammenligne næringsindholdet i kosttilskud i forhold til ens øvrige daglige kost.
Da behovet for vitaminer og mineraler er forskellige hos børn og voksne, har Danmark i en lang årrække haft forskellige RI-værdier til hhv. børn 1-10 år og voksne. I januar 2018 besluttede man, at følge de europæiske standarder, og man fjernede derfor RI-værdierne for børn. Alle kosttilskud tager derfor nu udgangspunkt i de samme referenceværdier, hvilket gør det lettere at sammenligne kosttilskuds indhold.
Når man er på udkig efter kosttilskud er det altid en god idé at kigge på produktets indhold. Leder man fx. efter en multivitamin er det en god idé at tjekke hvilke forskellige vitaminer og mineraler produktet indeholder. Derudover skal man sammenligne:
Som udgangspunkt vil man gerne have højst indhold pr. tablet/kapsel og flest tabletter/kapsler i dåsen ift. prisen.
Et eksempel kan være:
Her har vi to C-vitamin tilskud. Når man kigger på dem, vil nogen måske tænke - jeg tager C-vitamin fra Y, da den er billigst og der er flest tabletter i. Men kigger man nærmere på indholdet, ser man hurtigt, at C-vitamin fra X indeholder 500 mg pr. tablet, hvor Y’s kun indeholder 80 mg pr. tablet.
Som man kan se på RI% får man altså 6,25 gange mere vitamin C pr. tablet med X’s C-vitamin. Derudover har X’s C-vitamin slow-release effekt, hvilket betyder, at tabletten langsomt bliver opløst og frigiver vitamin C over ca. 8 timer. Derfor kan kroppen bedre nå at optage C-vitaminen og kroppen har vitaminet, når det har brug for det - fx. når du styrketræner eller løber en tur. Mindre går altså til spilde og ryger ud sammen med urinen.
Gå efter det produkt med flest næringsstoffer og mest indhold pr. tablet, da store dåser med mange tabletter ikke altid er bedst.
Hvis man skulle opnå samme mængde og effekt med Y’s C-vitamin, skulle man spise 6,25 tabletter fordelt over hele dagen. Prismæssigt ville det altså være dyrere at spise C-vitamin fra Y, da man skal købe 6 glas for at få samme mængde C-vitamin som 1 dåse fra X da: 240 tabl. x 6,25 / 250 tabl. pr. glas = 6 glas. Det giver altså en samlet pris på 239,70 kr.
Her var det relativt let at sammenligne ovennævnte produkter, da de kun indeholder et vitamin.
Skal man fx. sammenligne en multivitamin bliver det straks svære. Her er min anbefaling, at man kigger på antallet af forskellige vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer multivitaminen indeholder, og går efter den med flest næringsstoffer og mest indhold pr. tablet, da store dåser med mange tabletter ikke altid er bedst.
Kilder:
Fødevarestyrelsen: https://altomkost.dk/fakta/kosttilskud/maerkning-af-kosttilskud/
Health And Science: https://www.healthandscience.eu/index.php?option=com_content&view=article&id=640:er-referenceindtag-ri-og-anbefalet-daglig-tilforsel-adt-baseret-pa-varm-luft&catid=20&Itemid=269&lang=da
Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1186/2011
Fælles for flamingoer og vildlaks er, at de begge lever af små skaldyr og alger, og alt afhængig af hvor i verden dyrene lever, varierer de i farven, da kosten ændrer sig. Det er nemlig sådan, at flamingoer og vildlaks får deres farve fra små skaldyr og rødalger. Skaldyrene og algerne indeholder nemlig store mængder af Betacaroten, som både vildlaks og flamingoerne optager. Det gør, at laksens kød bliver lyserødt/orange, mens flamingoens fjerdragt bliver lyserød/orange.
Betacaroten er en carotenoid, og mere specifikt en caroten, som er en gruppe af gule og røde farvestoffer. De findes bl.a. i alger, frugt og grønt fx gulerødder, og giver dem deres farve. Betacaroten er det, man kalder ‘et forstadie til A-vitamin’, hvilket vil sige, at det i kroppen kan omdannes til A-vitamin.
Betacaroten bidrager til vedligeholdelse af normal hud samt beskytter huden mod solens stråler. Dette skyldes to ting:
Betacaroten er nemlig en antioxidant, som beskytter kroppen, og i dette tilfælde huden, mod oxidativ stress, forsaget af solens UV-stråler. UV-strålerne danner nemlig frie radikaler i huden, som ødelægger hudens celler ved oxidativ stress. Den oxidative stress ælder huden og giver rynker, og derfor er det vigtigt, at forsøge at mindske skaderne fra UV-strålerne.
Vitamin C fungerer også som antioxidant og bidrager samtidig til dannelsen af kollagen. Derfor er det en rigtig god ide at tage betacaroten sammen med C-vitamin, før du skal solbade.
Derudover kan betacaroten farve underhuden let gylden, hvis man indtager betacaroten over en længere periode. Når huden bliver sol brun, dannes farven rundt om overhudens pigmentceller og giver cellekernerne i huden et beskyttende lag. At vi bliver solbrune er altså en naturlig beskyttelsesmekanisme. Når betacaroten derfor farver underhuden lettere gylden, hjælpes overhuden til hurtigere at danne den brune farve, i stedet for, at man blive rød, når den udsættes for sol, og dermed bliver det sværere at blive solskoldet. Betacaroten har desuden også vist sig at være effektivt mod soleksem.
Kan man så bare spise betacaroten og blive solbrun? Desværre nej. Du skal ud og have noget sol, før du får en lækker solbrun farve. For at få en virkning anbefales det, at man indtager ca. 3 mg betacaroten dagligt 4-5 uger før solsæsonen starter, og fortsætter under og efter solsæsonen. To gode betacaroten-tilskud er Berthelsen BetaFactor® og Beauty Bear® TAN, som begge indeholder både betacaroten og C-vitamin.
Selvom betacaroten hjælper med at beskytte og opretholde din hud, når du er i solen anbefales det stadig, at du bruger solcreme med en passende SPF.
FAKTA:
Som navnet fortæller, betyder oxidativ stress at noget oxideres, men for at forstå hvad oxidation egentlig er, starter vi med oxidations- og reduktionsprocesser, som forkortet kaldes Redox-reaktioner.
En Redox-reaktion er en reaktion, hvor en kemisk forbindelse oxideres samtidig med at en anden kemisk forbindelse reduceres. Dvs. at et atom i en kemisk forbindelse modtager elektroner (reduceres, fordi stoffet går et oxidationstrin ned) fra et andet atom i en anden kemisk forbindelse, som dermed afgiver elektroner (oxideres).
Netop sådanne reaktioner er selve den kemiske proces bag oxidativ stress. Altså, at der sker en elektronoverførsel mellem atomer eller molekyler.
Redox-reaktioner foregår hele tiden i vores krop og er en vigtig forudsætning for, at kroppen kan fungere. Fx er fotosyntese, som vi kender fra planter, og respiration også Redox-reaktioner. Det samme gælder for vores stofskifte, hvor stivelse fungerer som reduktor og oxygen som oxidator.
Oxidation er en nødvendighed for kroppen, men problemet opstår, når oxidationsprocessen starter en kædereaktion. Det sker, når en stærk oxidator, som fx ilt (dioxygen), oxiderer fx fedtsyrer, DNA, proteiner eller metaller. Oxidationen skaber frie radikaler – altså oxiderede stoffer, som nu mangler elektroner, og derfor bliver enormt reaktive. Disse frie radikaler begynder nu at oxidere andre atomer og molekyler, hvilket skaber flere frie radikaler, og på den måde starter en kædereaktion.
"Oxidativ stress en kædereaktion af elektronoverførsler mellem atomer eller molekyler"
Denne kædereaktion kan skade vores DNA, celler og cellemembraner, hvilket kan være årsagen til en række sygdomme fx hjerte-kar-sygdomme, kræft og andre degenerative sygdomme. Frie radikaler påvirker desuden også vores aldringsproces.
Oxidation er en naturlig del af kroppens processer og er i mange tilfælde en nødvendighed for at kroppen fungerer. Problemet opstår, når der i kroppen er en ubalance mellem de frie radikaler og mængden af antioxidanter.
For at mindske eller stoppe oxidationsprocesserne ved oxidativ stress bruges antioxidanter. Antioxidanter er nemlig kemiske forbindelser, som kan afgive elektroner eller binde sig til frie radikaler, uden selv at blive reaktive. Dermed stoppes kædereaktionen.
Et godt eksempel, der illustrerer antioxidanternes effekt, er at tage et æble og skære det over i to. Den ene halvdel smøres med citronsaft og den anden lader man være. Efter kort tid begynder oxidationsprocesserne i æblet uden citronsaft, og overfladen bliver brun. Men fordi citronsaft indeholder antioxidanter, går der længere tid, før det andet stykke æble begynder at blive brunt. Det skyldes, at oxidationsprocesserne først bruger alle antioxidanterne, før oxidationen påvirker selve æblet.
Under stress og hård fysisk træning bruger kroppen ekstra mængder af antioxidanter, for at stoppe den oxidative stress. Derfor er det vigtigt at få tilført en del antioxidanter.
Mange vitaminer, mineraler og aminosyrer er antioxidanter eller har antioxidant effekt i samspil med andre vitaminer, mineraler og næringsstoffer. De vigtigste antioxidanter er bl.a. A-vitamin, C-vitamin, B6-vitamin, E-vitamin, Selen og Zink. Også mange aminosyrer har antioxidant effekt og her kan bl.a. nævnes Glutaminsyre, Lutein, Lycopen, Quercetin og Leucoanthocyanin.
”Mængden af antioxidanter i kroppen er direkte proportional med vores livslængde”
MD Richard Cutler
Mange af antioxidanterne findes naturligt i bl.a. frugt og grønt samt i nødder og fuldkorn, og er på den måde meget let tilgængeligt i en sund og varietet kost. Dog er de fleste vitaminer meget skrøbelige over for den bearbejdning og tilberedning, som vi udsætter meget af vores mad for, og det kan derfor være en god ide at supplere kosten med kosttilskud.
En anden ting, som er vigtig at huske på er, at vitaminer, mineraler og andre nærringsstoffer er indbyrdes afhængige og fungerer som et kompleks. Det er derfor ikke nok at spise en enkelt antioxidant, men man bør i stedet indtage flere forskellige.
Foruden de reaktive forbindelser, der dannes under det normale stofskifte i kroppen, kan sollys og ioniseret stråling udløse processer, der medfører dannelse af frie radikaler. Derudover indeholder følgende frie radikaler:
Derudover kan generelt stress, forkert kost og dårlig søvn også påvirke produktionen af frie radikaler og have negativ indflydelse på den oxidative stress.
Det er derfor en rigtig god ide at leve af en sund og varieret kost med masser af frugt og grønt, samt fuldkorn og nødder. Derudover bør man overveje at tage forskellige vitamin- og mineraltilskud for at supplere kosten med antioxidanter. Dette er specielt en god idé, hvis man dyrker hård træning, ofte har en stresset hverdag, ryger eller bor i områder med høj luftforurening.
ORDLISTE:
Oxidator: Atom/molekyle, som har fået et andet atom/molekyle til at afgive elektroner (oxidere)
Reduktor: Atom/molekyle, som har fået et andet atom/molekyle til at modtage elektroner (reduceres)
Oxidationstrin: en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner. Det svarer til den ladning et grundstof ville have, hvis alle dets bindinger og/eller ligander blev fjernet. Oxidationstrinet skrives med romertal.
Frie radikaler: Et radikale eller et frit radikale er en betegnelse for, at et atom eller en forbindelse har uparrede elektroner eller en ufuldstændig fyldt elektron-skal. Det gør dem særdeles reaktive.
Kilder:
"Antioxidanter og helbred", Motions- og Ernæringsrådet, 2006
"Lev sundt med vitamin og mineraler", Henrik Dilling, Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2016, 3. udgave, 1. oplag, s. 182-185
https://www.youtube.com/watch?v=v5sDNmYCaqo
https://da.wikipedia.org/wiki/Radikal_(kemi)
http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Elektrokemi/oxidatio
http://denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Elektrokemi/redoxproces
Ud over at smage godt, har kanel en hel del sundhedsmæssige egenskaber, som bl.a. at stabilisere blodsukkeret. Men til stor forbløffelse viste det amerikanske studie, at kanel nedsatte risikoen for kardiovaskulære (hjerte-kar) skader på rotter, som indtog en meget fedtholdig kost, ved at aktivere kroppens antioxidant og anti-inflammatoriske systemer og samtidig sænke farten på fedtlagringsprocessen.
Forsøget var stillet op ved at give en gruppe rotter kaneltilskud i 12 uger sammen med en meget fedtholdig kost. Forskernes resultater viste, at de rotter, som havde spist kanel, vejede mindre og havde mindre mavefedt end dem, som ikke havde spist kanel. Derudover var deres niveauer af sukker, insulin og fedt i blodet også markant sundere sammenlignet med den anden gruppe rotter, som ikke havde fået kaneltilskud sammen med deres fedtholdige kost.
Forskernes resultater viste, at de rotter, som havde spist kanel, vejede mindre og havde mindre mavefedt.
De rotter, som havde fået kanel, brugte desuden færre molekyler i kroppens fedt-lagringsproces og havde flere antioxidante og anti-inflammatoriske molekyler, som beskytter kroppen mod oxidativ stress.
Andre forsøg med mus har vist, at kanel muligvis også kan bruges imod insulinresistens, da tilskud af kanel kan reetablere følsomheden over for insulin i fedtcellerne. Det skyldes, at kanel indeholder methyl-hydroxy-chalcon-polymer (MHCP), hvilket påvirker cellernes insulinreceptorer og forstærker virkningen af insulin, og på den måde øger cellernes glukoseomsætning.
Før insulien kan udnyttes, skal den først akiveres. Dette gør Chrom. Insulin bruges til at regulere blodsukkeret ved at transportere sukkerstofferne ind i cellerne. Efter indtagelse af sukker stiger blodsukkeret, og insulinen er derfor med til at holde vores blodsukker stabilt. Mangler man chrom, kan der skabes insulinresistens, da kroppens celler reagerer dårligere på inaktiveret insulin.
Så ønsker du at stramme op, kan det være en god ide at tage et tilskud af både kanel og chrom.
Hvad gør insulin?
Insulin bruges til at regulere blodsukkeret ved at transportere sukkerstofferne ind i cellerne.
Hvordan aktiveres insulin?
Insulin aktiveres af Chrom. Ved mangel på chrom kan der derfor opstå insulinresistens, da kroppens celler reagerer dårligere på inaktiv insulin. Når insulinen er inaktiv, transporteres der ikke tilstrækkelige mængder sukkerstoffer ind i cellerne, hvilket medfører, at blodsukkeret forbliver højt.
Hvordan påvirker kanel insulin?
Kanel indeholder methyl-hydroxy-chalcon-polymer (MHCP), hvilket påvirker cellernes insulinreceptorer og forstærker virkningen af insulin, og på den måde øger cellernes glukoseomsætning.
Hvad er oxidativ stress?
Oxidativt stress er et udtryk for, at især de umættede fedtsyrer i blodet reagerer med ilt-molekylerne, og fedtsyrerne dermed harskner. Oxidativt stress kan dog også ødelægge DNA, proteiner og oxidere metaller, samt ødelægge den cellulære signalering.
Kilde: American Heart Association
https://newsarchive.heart.org/cinnamon-may-lessen-damage-of-high-fat-diet-in-rats/